MOEF forbinder traditionelt håndværk med 3D-teknologi for Georg Jensen
Georg Jensen rettede henvendelse til MOEF, da de skulle have dokumenteret og optegnet deres julepynt for 2010 i 3D. Design Director hos Georg Jensen Living, Rebekka Uth, henvendte sig med en række blyantstegninger, som skulle tegnes i 3D.
3D-tegningsmaterialet skulle hovedsageligt bruges internt, fordi Georg Jensen dermed havde hovedmål på emner, emnets vægt og et sammenligningsgrundlag for kvalitetskontrol, når de modtog de færdige produkter fra producenten i Kina.
Vi satte os sammen med Rebekka Uth for i fællesskab at udvikle 3D-tegningerne. Rebekka havde strenge krav til overholdelse af formsproget, og et af kravene til udformningen var, at 3D-tegningerne skulle have et organisk udtryk. Det var bestemt en udfordring at modellere op i 3D ud fra Rebekkas formsprog, men vi trak på vores tidligere erfaring med udvikling af 3D-tegningsmateriale til designprodukter. Vi kunne derfor vejlede Rebekka Uth i processen med at omdanne julepynt i 2D til julepynt i 3D.
Da 3D-tegningerne forelå, fik vi Damvig Develop A/S, som bl.a. er specialiseret i fremstilling af SLA-prototyping, til at fremstille en SLA-prototype i meget høj detaljegrad. Ud fra vores 3D-filer og Damvigs SLA-prototype kunne kvalitetsafdelingen hos Georg Jensen godkende emnerne. De kunne desuden derefter, på baggrund af vores 3D-filer, fremstille produktionsformene til julepynten.
Vi har ved flere lejligheder samarbejdet med Georg Jensen, hvor vi bl.a. har været med til at optegne 3D-filer til et olie/eddikesæt, en karaffel og en avanceret thékande.
Julepynten er at finde i dette års julesalg hos alle landets stormagasiner og detailhandlere.
"Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med MOEF, som har været fantastiske til at tegne og modellere produkterne op i Solid Works. Det var virkelig en super svær udfordring, at de skulle omsætte mine asymmetriske og organiske håndskitser til 3D-form. De har formået at skabe et smukt og levende udtryk, der er helt i tråd med Georg Jensens organiske designsprog og høje æstetiske krav."
- Rebecca Uth, Design Director GJ Living.












moef.dk