Logo
Produkterne testes af det professionelle testpanel
Josefine Bentzens originale designskitser
Prototyper samles inden den ryger i tests
Utallige tests på farver og overflader i udviklingsprocessen

Designpris til børnebestik

I et tidligere nyhedsbrev fra marts ´09 fortalte vi om en udviklingsopgave for produktudviklingsfirmaet Fabrikators Aps, hvor MOEF bidrog til udviklingen af et helt nyt børnebestik, ToddlerTable Cutlery, designet af Josefine Bentzen. Bestikket er imidlertid blevet præsenteret på Formland-messen i MCH Messecenter Herning i august, hvor bestikket vandt den flotte skandinaviske designpris, Formland Design Award. Prisen indbragte bl.a. 100.000 kroner i markedsføringsbidrag. ToddlerTable Cutlery var nomineret sammen med 70 andre produkter.

Designeren har lagt vægt på, at bestikket skulle understøtte barnets motoriske udvikling og tage hensyn til den særlige måde, børn griber om ting på.

Begrundelsen for prisen lød bl.a. på, at formen er god og fylder hele hånden, og at det anti-glid-materiale, der er på skaftet, sikrer barnet et godt greb om bestikket. Farverne er suveræne, udtrykket unikt, legende, praktisk og meget tiltalende, så det også pynter på et veldækket bord, og endeligt er bestikket produceret i et miljøvenligt materiale.

Formland-messen er en stor skandinavisk messe, som afholdes hvert halve år, hvor der kommer indkøbere fra hele Norden. Se mere om designprisen og Formland-messen på www.formland.com

 

<object width="480" height="385">

name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param>www.youtube.com/v/N2Irs5N3f7Q&hl=en_US&fs=1&" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" width="480" height="385"></embed></object>