Logo
3D-scanning af slange
Michael Trøst 3D-scanner
3D-scandata
Færdigbearbejdet resultat
Kranie & grafik
3D-printet model & kranie

3D-scanning og 3D-modellering: oplagte arbejdsredskaber i museumsverdenen

Vi har tidligere berettet om vores samarbejde med Joakim Engel, som er kreativ leder på Statens Naturhistoriske Museum. I de foregående år har Joakim Engel & MOEF sparret og udvekslet ekspertise inden for 3D-scanningsteknikker. Ved siden af sit job som kreativ leder på Statens Naturhistoriske Museum har han nemlig også arbejdet på sit speciale om 3D-scanning og 3D-modellering som musealt arbejdsredskab, som sidste led i konservatoruddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

I specialet beskæftiger Joakim Engel sig med mulighederne for brugen af 3D-teknikker i krydsfeltet mellem forskning og formidling. Han fokuserer på implementering af 3D-scanningsteknologier til de mange forskelligartede aktiviteter på et naturhistorisk museum, der går lige fra naturvidenskabelig forskning til undervisning og formidling herunder udstillinger. I den forbindelse har han dels vurderet en lang række 3D-scanningsteknologier og dels udført en række praktiske forløb, der involverer 3D-scanning af genstande fra museets samlinger – over 3D-modellering til 3D-print

Det er et meget interessant speciale for MOEF, fordi det er med til at dokumentere effekten af de teknologier, som vi beskæftiger os med. Med specialet demonstrerer Joakim Engel stor teoretisk viden, der bliver dokumenteret med praktiske eksempler. Meget inspirerende og flot stykke forskningsarbejde, som Joakim Engel har udarbejdet!

"Samarbejdet med MOEF har ikke bare været lærerigt og spændende. Det har været fuldstændig essentielt i processen frem mod et færdigt speciale! Sjældent oplever man en sådan imødekommenhed og entusiasme kombineret med den grad af professionalisme …"
- Joakim Engel, Kreativ leder, Statens Naturhistoriske Museum