Udvikling af teknik til udgravning og opbevaring af jernalderkjole

Fakta om jernalderkjolen:

Der er altså tale om det bedst bevarede tekstilfund fra en jernaldergrav i Danmark. I graven fandt man tilmed Hammerum-pigens hår, men man fandt ingen rester af pigens skelet, der gradvist er blevet nedbrudt over årene. Lige nu undersøges det, hvorfor kjolestof og hår er så velbevaret her omkring 2000 år efter, pigen blev begravet.

I 2008 blev det muligt at søge midler ved Kulturarvsstyrelsen til den omfattende opgave at udgrave og konservere kjole og hår. Pga. kjolens karakter kunne der ikke foretages en gipsafstøbning, hvilket ellers er en gængs teknik, fordi den teknik i værste fald kunne ødelægge kjolen. Konserveringscentret med konservator Lise Ræder Knudsen i spidsen undersøgte derfor forskellige udgravningsmetoder, hvor de fandt frem til, at en opskummet polyethylen skulle udgøre fundament og låg til opbevaring af kjolen.

Fremstilling af transport- og opbevaringskasse

Skummet til fremstilling af kassen skulle opfylde kriterierne om at have en lang nedbrydningstid, at være fri for skadeligelige stoffer, være skånsomt i overfladestruktur, så det ikke ødelagde kjolen m.m. Overfladen på basen skulle være meget præcist uden at bøje, og så skulle det også være pænt, da det skulle kunne bruges til udstillingsbrug. Derfor rettede Konserveringscentret i Vejle henvendelse til MOEF, da de skulle have fremstillet en opbevaringskasse til Hammerum-pigens kjole og hår. De havde fulgt med i vores scanningsprojekter og var derfor bekendt med, at laserscanning kunne være et nyttigt redskab i denne forbindelse.

Kjolen og frisuren blev udgravet, så oversiden var synlig. Men da det af forskningsmæssige hensyn var nødvendigt også at udgrave bagsiden, var det påkrævet at finde en metode til at vende kjolen og udgrave den fra den anden side. MOEF scannede graven med kjole og frisure, og fremstillede en negativ model af graven i sort polyethylenskum. Modellen blev sænket ned over graven og der blev skruet låg på. Herefter blev der skruet to store hjul på endegavlene af kassen og den blev rullet rundt, så bagsiden af kassen nu var opad. Herefter blev bagsiden fjernet og udgravningen fra bagsiden kunne påbegyndes. Hermed lå kjolen nu med bagsiden opad på den model, som MOEF havde fremstillet. En fornyet scanning af bagsiden og en fræsning af en ny model fulgte. Kjolen har dermed både en støtte fra oversiden og fra undersiden og kan vendes om, når der er brug for det. Desuden kan den sidste model bruges som udstillingsbase, og kjolen ligger således helt som den gjorde i graven.

Optimering af arbejdsproces

Qua vores erfaringer med scanninger for Slots- og Ejendomsstyrelsen, har MOEF udviklet grundig viden om optimeringsprocesser, hvor vi med scanning kan medvirke til at forbedre og optimere arbejdsprocesser. Det har vi bl.a. tidligere assisteret Slots- og Ejendomsstyrelsens billedhuggere med, hvor vi har scannet porøse ornamenteringer på bevaringsværdige bygninger og derefter fræst en gipsmodel i 1:1, som billedhuggeren har kunnet bruge som udgangspunkt for sit arbejde med at hugge den pågældende ornamentering ud i eksempelvis sandsten. Det giver billedhuggeren et meget præcist grundlag at arbejde ud fra. 

"Vi er stolte over, at Hammerum-pigens kjole og hår omsider er blevet udstillet. Det har været en omstændelig proces at finde frem til den rette konserveringsmetode og opbevaring af kjolen. Derfor var det teknisk set en stor hjælp for os, at MOEF kunne scanne kjolen og dernæst fræse et meget præcist skum-underlag. Det har været betydningsfuldt for os, at vi kunne implementere nogle nye teknikker i arbejdet med at finde frem til den rette konservering, særligt fordi kjolens tilstand og struktur krævede en særlig håndtering for ikke at skade det næsten totusind år gamle tekstilfund."

- Lise Ræder Knudsen, konservator og leder af Konserveringscentret Vejle