Logo
Trykstøbt prototype
Prototype fremstillet vha 3D-print
Prototype i aluminium
Prototype til LED-modul for Louis Poulsen

Tryktstøbt prototype til Louis Poulsen

Louis Poulsen Lighting skulle bruge et emne til en prototype på et vejbelysningsarmatur, da de henvendte sig til MOEF med en forespørgsel på pris af emnet fræst i aluminium. Emnet skulle fungere som topstykke på en lampe til at aflede varmen fra et LED-modul. I dialogen om udformningen af prototypen nåede vi frem til, at fræsning ikke var den mest kosteffektive metode. I stedet foreslog vi, at emnet skulle støbes.

Vi brugte en metode, der minder om ”lost wax-metoden”. Lost Wax-metoden – eller cire perdue-metoden – er en støbeteknik, der er blevet anvendt siden antikken til udformning af f.eks. bronzefigurer.

I det her tilfælde havde vi en 3D-printet SLS-model i styrén, der blev beklædt med gips af flere omgange. Derefter blev styrénen brændt ud, så den tilbageblevne skal af gips fungerede som støbeform. I støbeformen blev der hældt smeltet aluminium. Da aluminiumen havde sat sig, blev det yderste lag gips fjernet, og så havde vi en færdigstøbt prototype i aluminium.

”Det var vigtigt for os, at udformningen og materialeegenskaberne var så tæt på det færdige emne som muligt, da emnet skal bruges til varmeafledning fra et LED-modul. Der var derfor specifikke krav til udformningen af prototypen, da temperaturen på et sådant modul skal holdes på et passende lavt niveau, for at sikre en lang levetid på modulet. Samarbejdet med MOEF har været fint med hurtige og kompetente tilbagemeldinger. Emnet har fuldt ud levet op til vores forventninger.”
- Jesper L. Svendsen, R&D Engineer, Louis Poulsen Ligting

Array