Thomas Helmig i 3D
Det seneste udspil fra Thomas Helmig, ”Tommy Boy”, høster store roser. Pladen har solgt mere end 30.000 albums, og har derfor sikret Helmig en platinplade. Vi på MOEF deler den store glæde, og har medvirket til at udarbejde nogle af de mere tekniske greb ved musikvideoen ”Ned ad Nørrebrogade”, hvor vi har udført alle 3D-scanningerne af Thomas Helmigs ansigt.
Vi blev kontaktet af Art Director Ulrik Borberg fra Danesadwork ApS, som har foretaget al animation af musikvideoen, da de havde brug for en fuldstændig gengivelse af Helmigs ansigtsanatomi.
Med vores 3D scanningsudstyr kunne vi sikre en affotografering af ansigtet, som kunne hjælpe til at gøre de forskellige ansigtsudtryk så troværdige som muligt. Disse scanninger har Danesadwork kunne implementere i deres grafik, da de var medvirkende til, at ansigtsmimik og artikulering blev mere livagtige og overbevisende. En ligeså præcis gengivelse af ansigtet ville man ikke have opnået uden 3D-scanningen.
Vi bliver ofte kontaktet af 3D grafikere og firmaer med speciale i post-produktion, som ønsker 3D scanninger af alt fra skuespillere til udstoppede dyr for at gøre deres animationer mere virkelighedstro.





moef.dk