Omlægning af Mølleåen i Vejle
Betonfirmaet Dragsholm Beton skulle medvirke til at reetablere af Mølleåen i Vejle. I den forbindelse kontaktede de MOEF for at få konstrueret tegningerne til de store stålstøbeforme, der skulle bruges til at støbe siderne på åen.
Siderne bestod af en kompleks dobbeltkrum form, der var formgivet af kunstneren Morten Stræde.
MOEFs konstruktionstegninger blev derefter brugt til at plasmaskære alle formdelene og senere blev støbeformene samlet af en smedevirksomhed.
MOEFs prototypeværkted fremstillede samtidig en miniaturemodel af den færdige betonkonstruktion, hvilket gav smedene mulighed for løbende at kontrollere at formene blev som forventet.
"Med deres 3D-modeller kan MOEF identificere problemstillinger, der ellers ikke er synlige i 2D, og som vi ikke havde nogen klar fornemmelse af. Det er store betonelementer, og derfor har MOEF helt klart bidraget til at skabe større forståelse for kompleksiteten. Dette projekt er unikt komplekst i en grad, vi måske kun ser med flere års mellemrum"
Henrik S. Nielsen. Direktør Dragsholm Beton A/S







moef.dk