Ny teknologi anvendt til fremstilling af kompleks 3D-model
Svendborg Brakes, der producerer og leverer store bremsesystemer til vindmølle- og mineíndsustrien, havde ledt efter en leverandør til fremstilling af komplekse præsentationsmodeller til anvendelse på messer, da de henvendte sig til MOEF.
Vi fik tilsendt nogle filer fra et tysk animationsfirma som grundlag for optegning og udformning af vindmølle-modellerne. Disse blev tilpasset det nye behov og blev derpå sendt til Svendborg Brakes, som hurtigt kunne godkende de udarbejdede filer.
Til udarbejdelse af præsentationsmodellen brugte vi både kompetencer fra vores tegnestue og værksted, da vi stod for såvel optegning som produktion. Modellen blev printet med vores nye 3D-farveprinter, der blev omtalt i forrige nyhedsbrev. Dernæst gennemgik modellen en større efterbearbejdning og udvalgte dele blev laserskåret.
”3D-modellen, som MOEF har fremstillet for Svendborg Brakes, har imponeret på alle messer, hvor den har deltaget. MOEF fattede hurtigt forståelse for vores krav til den nye model. De har på kort tid fremstillet modellen - og det på trods af startvanskeligheder med filer, der skulle tilpasses. Vi var positivt overraskede over, at udarbejdelsen af modellen forløb så problemfrit og effektivt - og så var det en stor glæde, at vi endelig fandt et dygtigt hold, der kunne fremstille en så kompleks model, som den vi havde krav til.”
- Yvonne A. Kütteman, Marketing & Event Manager, Svendborg Brakes A/S










moef.dk