Logo
Kylling og Rasmus Klump som sparebøsser
Detaljebillede af Rasmus Klump
Detaljebillede af Kylling
Skitsetegninger af Kylling
Detaljebilleder
Detaljebilleder

Kylling og Rasmus Klump bliver til sparebøsser

Gavegrossist Nordahl Andersen, der er specialiseret i salg af gaver til børn, har i en årrække produceret dåbsgaver og lign., der har vundet indpas hos den danske befolkning, fordi produkterne er baseret på nogle af dansk børnetimes mest kendte figurer.

Nordahl Andersen havde tidligere fået fremstillet to sparebøsser af børnetimefigurerne Kaj og Andrea, og så et stort potentielt marked i denne form for produkt. Hans erfaring var dog, at det havde taget for lang tid at få fremstillet prototyper, der kunne leve op til de hårde godkendelseskrav. Godkendelsen skulle i dette tilfælde indhentes fra DR, som ejer rettighederne til de to figurer, og det havde taget lang tid. Nordahl Andersen henvendte sig derfor til os, da han fik en ny idé til to lignende produkter. Han ønskede at få effektiviseret processen ved at få modelleret flotte prototyper, der hurtigt kunne indhente den nødvendige godkendelse, og som var optimeret til produktion i østen.

Idéen til de nye produkter var Kylling fra DR’s børnetime og tegneseriefiguren Rasmus Klump, der ejes af Egmont. MOEF modellerede to flotte prototyper, der hurtigt indhentede godkendelse fra henholdsvis Danmarks Radio og Egmont. Dernæst blev produktet sendt til Kina, hvor det blev reproduceret. 

”Det har forkortet processen helt ekstremt, at jeg kontaktede MOEF. De havde virkelig god forståelse for udformningen af sparebøsserne, og de har nogle dygtige håndværkere, hvilket sikrede, at modellerne blev godkendt med det samme af DR og Egmont. Hvor det havde taget mig rigtig lang tid at få Kaj og Andrea-sparebøsserne fra idé til færdigt produkt, tog det mig langt under to måneder at få Kylling og Rasmus Klump modelleret og produceret.”

- Michael Nordahl Andersen, gavegrossist, Nordahl Andersen