Logo
Udsnit af brochure for slagterispand
3D model af spand
Prototyper af spande indspiceres

Design og kontruktion af slagterispand

For Fyens Børste og Kostefabrik har vi været med til at udvikle en unik og innovativ spand. Firmaet kontaktede os, fordi der i mange brancher generelt er fysiske problemer med spande, når man bruger dem meget i sit arbejde. De bad os om at finde nogle innovative løsninger på de konkrete problemstillinger.

Mange af spandene fra Fyens Børste og Kostefabrik bliver brugt i levnedsmiddelbranchen, såsom slagterier, hvor der er store krav til hygiejne og rengøring. Derfor måtte der bl.a. ikke være nogen skarpe kanter eller vinkler, hvor det var svært at gøre rent.

Som noget helt nyt har MOEF udviklet et unikt håndtag til bunden af spanden og en ny teknik at montere håndtaget på. For bl.a. rengøringspersonalet har det været et stort problem, at de fik ondt i hænder eller fingre, når de skulle løfte spanden i bunden for at hælde. Især for Maurier på New Zealand var dette et problem, fordi de har store hænder. Nu er der et ordentligt håndtag, som er behageligt, har plads til deres hænder og gør arbejdet nemmere. Noget andet unikt ved spanden er dens flade bagside, som reducerer overbelastning i skuldrene, og som desuden gør det let at hænge spanden op til f.eks. tørring eller opbevaring. Derudover skal nævnes dens specielle hældetud, der forhindrer sprøjt og væske i at løbe ned langs siden, når man hælder.

Spanden er allerede taget i brug og blevet en succes i lande som Mexico, Argentina, Peru, Chile, New Zealand og Australien.