Attraq Displayløsninger
MOEF er med tiden blevet specialister i at udvikle displays. Det tillader vi at kalde os selv, fordi vi efterhånden har udviklet så mange forskellige og avancerede displays.
I den sammenhæng har vi ved flere lejligheder nævnt vores samarbejde med Attraq, som er specialiserede i innovative og kundespecifikke displayløsninger. Et samarbejde, hvor MOEF udvikler og designer displays, som Attraq fremstiller. Det er et spændende og fortløbende samarbejde, som fører os omkring meget forskellige design- og udviklingsopgaver. Af kunder kan nævnes store makeup-producenter som L’oréal, Gosh, Maybelline, Isadora, Max Factor og Nivea.
Arbejdsprocessen er som oftest, at MOEF i første omgang bliver briefet om kundens ønsker og udviklingsarbejdet kan påbegyndes. Dernæst udarbejder vi et udkast til kunden, der skal sikre enighed om, hvad der arbejdes frem imod. Undervejs i processen udarbejder vi også visualiseringer, der skal hjælpe til at give kunden et overblik over, hvordan det færdige resultat bliver. På baggrund af det godkendte design konstruerer MOEF formen, som Attraq fræser i aluminium. Formen bruges til fremstilling af kosmetikdisplays i plastic, der bruges af makeup-forhandlere landet over.
Vi designer efterhånden så mange displays, at vi har udviklet en styringsside, hvor vores kunder kan gå ind og oprette opgaver. Styringssiden effektiviserer samarbejdet, fordi den skaber overblik for både kunden, Attraq og MOEF. I udviklingsfasen har kunden har mulighed for at se, hvor langt displayet er nået i processen, og har også mulighed for at fremskynde eller udskyde deadlines for de forskellige opgaver.















moef.dk