Logo
3D-visualisering til Grundfos-kampagne
3D-visualiseringen formidler pumpernes funktion med at pumpe forskellige væsker
Væskeprøve i 3D
Væskeprøve forud for endelig visualisering

3D-visualiseringer til kampagne for Grundfos

Grundfos har, inden for Food-industrien, igangsat en kampagne, Stop/Smart, hvor de sætter fokus på, at energieffektivitet, omhyggelig produktbehandling og hygiejne sagtens kan eksistere side om side i behandlingen af fødevarer. I samarbejde med Kunde & Co har de udarbejdet kampagnen, hvor MOEF har assisteret med udformning af 3D-visualiseringer.

3D-visualiseringerne illustrerer på flot visuel vis, hvordan Grundfos’ pumpeløsninger er udviklet til at imødekomme den moderne fødevarebranches behov og strenge krav til hygiejne. Med kampagnen udfordrer Grundfos markedskonventionerne og opfordrer til handling fra fødevareindustrien, hvor der til dels fortsat hersker en opfattelse af, at energieffektive industriløsninger ikke kan være  både hygiejniske, energibesparende og kosteffektive i drift. Med sætninger som ”Stop bacteria growth. Smart hygienic design now”er Grundfos’ budskab til fødevarebranchen både klart og provokerende.

Til kampagnen skulle der udformes 3D-visualiseringer, der kunne formidle pumpernes funktion med at pumpe forskellige væsker, og derfor kontaktede Kunde & Co MOEF. Med et fælles udgangspunkt om, at 3D-visualiseringerne skulle fremstå grafisk stærke, indledte vi et samarbejde. 

MOEF påbegyndte processen med at udforme skitser og udkast til 3D-visualiseringer. Efter nogle indledende design briefs med Kunde & Co lagde vi os fast på en stil. Derefter arbejdede vi målrettet i produktionsfasen med at tegne og udforme de endelige visualiseringer. Vi var løbende i dialog med Kunde & Co om udformningen af 3D-visualiseringerne, hvilket sikrede, at vi arbejdede os frem til et resultat, der levede op til målsætningen.