3D-scanning og dokumentation af løvehoved på Jægerspris Slot
I en længere årrække har Jægerspris Slot undergået en renovering. Arkitekt Torben Krogh Hansen har varetaget renoveringen, hvor der bl.a. er satset på brug af moderne 3D-teknologi til dokumentation og restaurering af dele af slottet. MOEF har bistået med 3D-scanning, 3D-dokumentation og 3D-print af et 400 år gammelt løvehoved på indgangspartiet til slottet.
For nylig blev renoveringsprocessenpå Jægerspris Slot afsluttet, og som et af de sidste tiltag rekonstruerede billedskærer Maria Hammerich en kopi af det løvehoved, der har prydet indgangspartiet til Jægerspris Slot i mere end 400 år. Forud for Maria Hammerichs arbejde med at rekonstruere løvehovedet i sandsten, blev MOEF kontaktet for i 3D at dokumentere løvehovedet og Christian IV’s monogram, der er placeret umiddelbart under hovedet.
Vi rykkede til Jægerspris Slot med vores hvidlysscanner, som vi brugte til scanningen. Efterfølgende behandlede vi scandataet, og på baggrund af 3D-filerne kunne vi 3D-printe en kopi af løvehovedet i gips.
Maria Hammerich fik overleveret 3D-filerne og det 3D-printede løvehoved, som grundlag forud for udformningen i sandsten. 3D-scanning er særdeles velegnet til en rekonstruktionsproces af denne karakter, fordi scandataet både fungerer som 3D-dokumentation af det oprindelige løvehoved til brug i eftertiden, samtidig med at det også fungerer som grundlag for selve rekonstruktionen.










moef.dk